Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Om Blødt igennem

Blødt igennem er en kvindekampagne igangsat af Danmarks Bløderforening.

I dag lider alt for mange kvinder af kraftig menstruation, har mange blå mærker og næseblødninger uden at vide, at det kan skyldes en blødersygdom, som faktisk kan behandles. Kun få kvinder er diagnosticeret og får den rette behandling. Blandt andet fordi kvinders blødninger for mange stadig er et tabu.

Med kampagnen vil Danmarks Bløderforening skabe større opmærksomhed om kvinder med øget blødningstendens og blødersygdom – både blandt kvinder og sundhedspersoner. 

Kvinder med blødersygdom er en overset gruppe, og det vil Danmarks Bløderforening med kampagnen Blødt igennem gerne være med til at lave om på. Vi håber med denne hjemmeside at budskabet vil nå endnu flere, og at flere kvinder med øget blødningstendens vil blive udredt.

Denne hjemmeside er blandt andet gjort mulig af organisationen bag Ladywalk. Ladywalk er et motionsarrangement for kvinder, der hvert år støtter organisationer, som kæmper for sygdomsramte kvinder. Stor tak til Ladywalk for støtten.

Har du brug for at tale med andre i samme situation?

Få støtte, rådgivning og lær andre kvinder med blødersygdomme at kende i
Danmarks Bløderforening.