Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Bløder du meget?

Alt for mange piger og kvinder lever i dag med kraftig menstruation, hyppige blå mærker og spontane næseblødninger uden at vide, at det kan skyldes en blødersygdom. En blødersygdom der findes en behandling til.

Men hvornår er en menstruation kraftig, og hvornår bør man kontakte lægen? Her på Blødt igennems hjemmeside kan du læse mere om, hvad det vil sige at have en kraftig menstruation, hvordan du finder ud af, hvor meget du bløder, og hvornår symptomerne kan skyldes en blødersygdom. 

 

Hvad er symptomerne?

Her kan du se de 9 mest typiske symptomer eller gener ved blødersygdom, piger og kvinder kan opleve.


Menstruation i mere end 7 dage

Varer din menstruation (mængden kan variere) som regel 7 dage eller mere?

Behov for skift af tampon eller bind hver anden time eller oftere

Er din menstruation i perioder så kraftig, at du er nødt til at skifte tampon eller bind hver anden time eller oftere?Bruger du menstruationskop, kan du læse mere om, hvordan du holder øje med din menstruation længere nede på siden.

Klumper under menstruation større end en 2-krone

Oplever du at have klumper (koagler) i din menstruation, der er på størrelse med eller større end en to-krone?

Blødt meget ved operation eller fødsel

Har du oplevet, at du efter en operation eller fødsel har blødt meget, og at blødningen ikke ville stoppe? Alle vil opleve blødning efter en operation eller fødsel, men voldsomme og vedvarende blødninger er ikke normalen – hvis du eksempelvis har haft behov for at skulle tilbage på operationsstuen eller have behov for blodtransfusion efter en operation, kan det indikere en blødersygdom.

Blødt meget ved tandlægebesøg

Har du oplevet, at du er blevet ved med at bløde efter et indgreb hos tandlægen og har måtte vende tilbage til klinikken for at stoppe blødningen? Eller har du oplevet, at tandlægen har sagt, at du blødte mere end normalen efter en operation?

Ofte blå mærker

Oplever du ofte at have store, blå mærker, eller har du oplevet at have mange mindre, røde prikker i huden? Det er almindeligt at få blå mærker, men hvis du har mange eller store blå mærker i kombination med en kraftig menstruation, kan det indikere en blødersygdom. Små, røde prikker i huden (petekkier) kan også være tegn på en blødersygdom.

Lav blodprocent eller jernindhold i blodet

Har du fået målt en lav blodprocent, eller tager du jerntabletter?

Ofte voldsom næseblod 

Får du ofte spontane næseblødninger, der varer længe – måske endda helt op til 10 minutter?

Blødersygdom i familien

Kender du til nogen form for blødersygdom i din familie? Flere blødersygdomme er arvelige – eksempelvis von Willebrands sygdom og hæmofili A og B. Hæmofili A og B rammer oftest mænd, men kvinder, der bærer sygdomsgenet, kan også have øget blødningstendens. Læs mere om arvelighed længere nede på siden.

Kan du genkende flere af symptomerne?
Hvis ja, kan det skyldes en blødersygdom, og så er det vigtigt, at du kontakter din læge.

Er du i tvivl om din menstruation er kraftig?Download og udfyld vores blødningsskema ved din næste menstruation. Det kan give dig en ide om, hvor meget du bløder, og du kan tage det med til din læge, hvis det bliver nødvendigt.

Q&A om blødersygdom hos kvinder

En blødersygdom gør, at ens blod ikke størkner, som det skal. Har man en blødersygdom, kan man derfor opleve en øget blødningstendens. Hos piger og kvinder kan det betyde kraftige, langvarige menstruationer eller hyppig næseblod.

De to mest almindelige blodsygdomme hos kvinder er von Willebrands sygdom og Immun Trombocytopeni (ITP).

  • Von Willebrands sygdom er medfødt og den mest almindelige blødersygdom. Den skyldes manglen på proteinet von Willebrands faktor, der spiller en vigtig rolle i at standse blødninger. Man regner med, at op mod 1 procent af befolkningen har von Willebrands sygdom.

    Mange er dog ikke klar over, at de har sygdommen, og færre endnu kender til de muligheder, der er for behandling – kun ca. 500 er diagnosticeret i Danmark. Von Willebrands sygdom kan inddeles i tre typer. Langt de fleste diagnosticeres med type 1, den milde form for von Willebrands sygdom. Læs mere om von Willebrands sygdom her

  • ITP er en blodsygdom, der gør, at antallet af blodplader i blodet falder til så lavt et niveau, at der opstår risiko for blødninger. Sygdommen er en spontant opstået blodsygdom, der både kan ramme børn og voksne, og den er ikke arvelig. ITP kan være kortvarig eller blive ’kronisk’. Her betyder betegnelsen kronisk ikke nødvendigvis, at man aldrig slipper af med sygdommen. Det betyder, at den kan vare i flere eller mange år.

    Langt de fleste med ITP lever et normalt liv, men skal blot tage hensyn til sygdommen. Læs mere om ITP her

Hvis en kvinde bløder mere end 80 ml i en menstruationsperiode, regnes menstruationen som kraftig. Men det kan være svært at vurdere, hvor meget 80 ml er. En tommelfingerregel er, at hvis du i perioder har behov for at skifte bind eller tampon hver anden time eller oftere, har du en kraftig menstruation.

Du kan downloade og udfylde skemaet her næste gang, du har menstruation, for at få en bedre fornemmelse af, om du bløder meget. Hvis det viser sig, du har en kraftig menstruation, kan du medbringe skemaet hos lægen, så lægen også har en fornemmelse af, hvor meget du bløder.

En blødersygdom kan være arvelig. At sammenligne sig med andre familiemedlemmer kan derfor være misvisende, da de også kan have en udiagnosticeret blødningsforstyrrelse.

En menstruationskop kan som regel indeholde et sted mellem 20-30 ml – en del mere end et bind eller en tampon. Derfor kan du ikke bruge tommelfingerreglen omkring skift af bind/tampon hver anden time, hvis du bruger menstruationskop. Til gengæld kan det for kvinder, der bruger menstruationskop, være nemmere at vurdere, hvor meget de rent faktisk bløder.

Hvis du tror, du har en kraftig menstruation, kan du undersøge, hvor mange ml din menstruationskop kan indeholde og i løbet af en menstruationsperiode holde øje med og notere ned, hvor fyldt din kop er.

Hvis du vurderer, at du har blødt mere end 80 ml i din menstruationsperiode, regnes din menstruation som kraftig, og du bør tage kontakt til din læge.

Hvis du kan nikke genkendende til flere af symptomerne beskrevet længere oppe på siden her, så er det vigtigt, at du kontakter din læge. Sammen kan I tage en snak om dine symptomer, og lægen vil vurdere, hvad der nu skal ske.

Du kan downloade eller bestille et symptomquiz-postkort og tage det udfyldt med til lægen. Bestil symptomquiz-postkortet på Danmarks Bløderforenings hjemmeside og få det tilsendt med posten.

Lægen vil tale med dig om dine symptomer. Lægen vil formentlig spørge ind til, hvor meget du bløder, og hvor ofte du har behov for at skifte bind/tampon/menstruationskop.

Du kan forberede dig ved at udfylde vores blødningsskema næste gang, du har menstruation. Det kan give dig en ide om, hvor meget du bløder, og du kan tage det udfyldte skema med til din læge. Tag evt. også symptomquiz-postkortet med. Du kan bestille begge dele på Danmarks Bløderforenings hjemmeside og få det tilsendt med posten.

Lægen vil formentlig også spørge ind til, om du kender til nogen i din familie, der har en blødersygdom eller som har kraftig menstruation, og om du er hæmmet af din menstruation i din hverdag, eksempelvis pga. smerter, træthed eller svimmelhed.

For at du kan få den rigtige diagnose, er det vigtigt, at lægen henviser dig til en speciallæge. Du skal have en henvisning fra din praktiserende læge til enten hæmofilicentrene på Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital eller en hæmatologisk afdeling, som vil tage særlige blodprøver og spørge ind til dine symptomer.

Alle blødersygdomme behandles ikke ens. Der er forskellige behandlingsmuligheder og behandlingsforløb. Du kan læse mere om behandling af von Willebrands Sygdom her og ITP her.

Nogle blødersygdomme er arvelige, andre er ikke. Blødersygdommen von Willebrands sygdom er medfødt og arvelig, men det er blodsygdommen ITP ikke. Læs mere om blødersygdomme og arvelighed her.

Livet med blødersygdom

Hvordan er det at leve med en blødersygdom? Hvordan påvirker det ens hverdag og liv?
Det kan du høre mere om i filmen om Mette, der har blødersygdommen hæmofili A i mild grad.

 

"Troede, det var normalt"

Arvelighed

Maria var 25 år, før hun fandt ud af, at hun er født med en sjælden blødersygdom. Tegn havde der ellers været nok af med blå mærker, heftig menstruationsblødning og et kejsersnit, der ikke ville stoppe med at bløde. Men sådan var det jo bare i Marias familie. Hendes mor havde de samme tegn.

Nogle blødersygdomme er arvelige, eksempelvis von Willebrands sygdom. Det kan give stof til eftertanke, når man beslutter sig for, at det er tid til at få børn. Læs mere om, hvilke overvejelser andre gjort sig om emnet her.

Vil du vide mere?

Hvis du vil mere om kvinder og blødersygdom, har vi samlet en række links, hvor du kan finde mere information om kvinder og blødersygdomme.

  • Læs mere om de blødersygdomme, kvinder hyppigst rammes af. Du kan læse om Immun Trombocytopeni (ITP) her og von Willebrands Sygdom her.

  • Den europæiske sammenslutning af bløderforeninger EHC har samlet aktiviteter rettet mod kvinder og blødersygdom.

  • Know Your Flow er en del af en irsk kampagne, der handler om bedre forståelse af menstruation. Formålet med kampagnen er at skabe opmærksom omkring blødersygdom hos kvinder og at udbrede kendskabet til symptomerne.

  • Den svenske bløderforening har også lavet et site henvendt til kvinder, der kan have en blødersygdom. På siden kan du læse om symptomer på blødersygdom og se videoer om, hvordan det er at leve med med sygdommen.

  • Den canadiske bløderforening har igangsat initiativet Let’s Talk Period. Her kan du tage en test kvalificeret af sundhedspersonale, hvis du vil undersøge om dine symptomer kunne indikere en blødersygdom. Find testen her.

Har du brug for at tale med andre i samme situation?Få støtte, rådgivning og lær andre kvinder med blødersygdomme at kende i Danmarks Bløderforening.